Vejledning
Besparelsesberegneren kan anvendes til at give et kvalificeret bud på energibesparelsen ved efterisolering, udskiftning af vinduer, udskiftning af bygningsinstallationer eller installation af udvalgte VE-anlæg.
For at lave en beregning er det ikke nødvendigt, at kende og indtaste alle oplysninger om en bygning. Besparelsesberegneren danner ud fra nogle få input, som fx. byggeåret og det opvarmede etageareal, en typisk standard bygning. Herefter skal brugeren primært fokusere på at justere beregningsinputtet for den energiforbedring, der ønskes udført.
Hvis brugeren indtaster oplysninger om det faktiske varmeforbrug for et typisk år, kan Besparelsesberegneren bruge denne oplysning til at korrigere den beregnede besparelse.
Den teoretiske beregning af energibehovet til varme og varmt brugsvand er baseret på beregningskernen til programmet Be18 og følger generelt beregningsreglerne fra SBi-anvisning 213 - BYGNINGERS ENERGIBEHOV og Håndbog for Energikonsulenter 2016.
Beregningen antager dog en rumtemperatur på 21ºC i hele fyringssæsonen svarende til et gennemsnit mellem opholdsrum (21 - 22°C) og badeværelser (23-24°C) samt mindre benyttede rum der kun opvarmes til 15-20 °C. Ligeledes estimeres energiforbruget til varmt vand ud fra oplysning om det faktisk antal beboere.
I Besparelsesberegneren ligger en geometrisk model-beregning, der estimerer arealet af de forskellige hovedbygningsdele, ud fra det indtastede opvarmede areal og antal etager.
Det er i Besparelsesberegneren muligt at lave beregninger for 4 forskellige bygningstyper.
| Parcelhus | (fritliggende enfamiliehus) |
| Rækkehus | (midterhus uden gavle) |
| Enderækkehus | (med én gavl) |
| Etageboligbygning | (fra 2 til 6½ etager) |
| Parcelhus (fritliggende enfamiliehus) |
| Rækkehus (midterhus uden gavle) |
| Enderækkehus (med én gavl) |
| Etageboligbygning(fra 2 til 6½ etager) |
Ud fra det indtastede byggeår og etageareal (opvarmet) danner Besparelsesberegneren en bygningsmodel med typiske arealer og konstruktioner.
Det er efterfølgende muligt at tilpasse bygningsmodellen til de faktiske konstruktioner og installationer. Dette er dog kun nødvendigt for de konstruktioner og installationer, hvor der foretages efterisolering eller udskiftning.
Oplysningen om antallet af etager over terræn bruger Besparelsesberegneren i den bagvedliggende geometriske model-beregning til at danne en typisk bygning.
Hvis antal etager ikke er et heltal, svarende til fx. et 1½ plans hus, indsætter besparelsesberegneren konstruktioner og arealer, der svarer til at der haves et skunkrum.
Omvendt, hvis antal etager er et heltal kan Besparelsesberegneren indsætte en tagrem (dog kun for parcelhuse og ende- og rækkehuse.)
Oplysningen om kælder bruger besparelsesberegneren til at udvælge typiske gulv-konstruktioner.
Hvis man vælger en "opvarmet kælder", skal arealet ikke være medtaget i det indtastede etageareal.
Hvis bygningen ikke er orienteret med ydervæggene direkte mod nord, syd, øst og vest kan man korrigere orienteringen. Dette har betydning for beregningen af solindfaldet gennem vinduerne og evt. for ydelsen af et solvarmeanlæg.
Orienteringen er positiv ved drejning af bygningen med uret. Korrektionen angives i grader på en 360°-skala.
Til beregning af solindfald gennem vinduer, ses der bort fra skygger. Dog antages en standard horisontafskæring og skygge fra vindueshullet på hhv. 10° og 10%.
Antallet af beboere og brugere har betydning for beregningen af energibehovet til opvarmning af brugsvand.
Det varme brugsvand antages opvarmet til 55 °C og forbruget antages jævnt fordelt over året.
I boliger antages normalt et årligt standard forbrug af varmt brugsvand på 250 liter pr. m² opvarmet etageareal. Dette kan dog variere markant og har stor betydning for det beregnede varmebehov især i huse med et lavt varmeforbrug.
I Besparelsesberegneren antages derfor et standard forbrug på 15.000 liter varmt vand pr. person pr. år. Det er yderligere muligt at korrigere forbruget jf. nedenstående:
Korrektion af varmtvandsforbrug
| Lavt forbrug | 75% | (fx. ældre) |
| Standard forbrug | 100% | (To beboere eller familie med ét barn) | |
| Højt forbrug | 150% | (Beboere der dyrker meget sport og derfor ofte bader) |
| Meget højt forbrug | 200% | (Familie med børn i teenagealderen) |
| 75% Lavt forbrug(fx. ældre) |
| 100% Standard forbrug (To beboere eller familie med ét barn) | |
| 150% Højt forbrug (Beboere der dyrker meget sport og derfor ofte bader) |
| 200% Meget højt forbrug (Familie med børn i teenagealderen) |
Fx. kan det antages at ældre har et "lavt" forbrug og at en familie med 2 teenagere har et "meget højt" forbrug pr. person.
Den økonomiske besparelse bestemmes ud fra den teoretisk beregnede energibesparelse og de oplyste priser for varme og el.
Programmet medtager effekten af brugen af brændeovne og pejse såfremt der er indtastet et forbrug af brænde. Besparelse henregnes dog udelukkende til den primære varmekilde.
Hvis brugeren indtaster oplysninger om det faktiske varmeforbrug for et typisk år, kan Besparelsesberegneren bruge denne oplysning til at korrigere den beregnede besparelse.
Den korrigerede varmebesparelse bestemmes ud fra det teoretisk beregnede varmebehov og det samlede oplyste varmeforbrug, ved at:
- Hvis det oplyste forbrug er mindre end det beregnede, korrigeres besparelsen med forholdet mellem disse to størrelser (Oplyst forbrug / Teoretisk forbrug). Dette vil ofte være mindre end 1.
- Hvis det oplyste varmeforbrug er større end det beregnede, kan der kun opnås den teoretiske besparelse, svarende til en korrektionsfaktor på 1.
Det er valgfrit om man ønsker at indtaste adresseoplysningerne. Det er tiltænkt som en hjælp til håndværkeren, der ønsker at målrette sin dokumentation direkte til en kunde. Oplysningerne gemmes ikke og de anvendes kun til visning på resultatsiden.
Det er muligt at vælge mellem et større antal default-konstruktioner. Det anbefales, at man generelt anvender konstruktioner, hvor der er bedst mulig overensstemmelse mellem den rene isoleringstykkelse i beregningen og i den faktiske konstruktion.
Dokumentation for den bagvedliggende varmetabsberegning (U-værdi) i henhold til DS 418 kan downloades ved at klikke på datablad-ikonet øverst.
Hvis man ønsker at udføre beregninger for konstruktioner, der ikke er omfattet af default-konstruktionseksemplerne, kan man i stedet vælge at indtaste sit eget input til konstruktionens U-værdi baseret på en DS-418 beregning. Dette gøres ved at vælge "angiv U-værdi" øverst i dropdown-menuen".
Arealet der efterisoleres skal baseres på udvendige mål for lofter, ydervægge og gulve mod uopvarmet kælder eller krybekælder. For terrændæk anvendes indvendige mål.
Facadevinder kan indtastes individuelt eller samlet med en opdeling mod de fire verdenshjørner. Hvis man ønsker at lave en mindre korrektion af orienteringen fra de fire verdenshjørner, skal dette gøres i feltet "Orientering" under fanen "Bygningsdata".
Hvis man ønsker at udføre beregninger for vinduestyper, der ikke er omfattet af default-eksemplerne, kan man istedet vælge at indtastet sit eget input til vinduernes Uw- og gw-værdi baseret på en DS-418 beregning. Dette gøres ved at vælge "angiv U-værdi" i dropdown-menuen".
Hvis man under "Bygningsdata" har valgt en bygning med 1½, 2½...6½ etager, vil man under "Vinduer" få muligheden for at indtaste ovenlysvinduer/tagvinduer.
Besparelsesberegneren har indlagt en række typiske ovenlysvinduer og der er mulighed for at indtaste egne Uw- og gw-værdier.
Besparelsesberegneren kan endnu ikke regne detaljeret på besparelsen ved udskiftning af yderdøre. Terrassedøre og yderdøre med høj glasandel kan dog beregnes som værende et vindue.
Til beregning af solindfald gennem vinduer, ses der bort fra større skygger. Dog antages en standard horisontafskæring og skygge fra vindueshullet på hhv. 10° og 10% og en skygge fra tagudhæng på 20°.
Dokumentation for de bagvedliggende energimærkningsdata kan downloades ved at klikke på datablad-ikonet øverst.
Der kan vælges mellem følgende fjernvarme-units:
- Direkte tilslutning / indrekte tilslutning
- Plus-installation
- Nyere unit efter 2000
- Unit 1990 - 2000
- Ældre fjv. installation 1980-1990
- Ældre fjv. installation fra før 1980
Det er vigtigt for beregningen at angive om fjernvarmeunitten er placeret i et opvarmet eller uopvarmet rum.
Ydelsen af kedler til olie og gas beregnes ud fra data fra "Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)"
For biobrændselskedler anvendes en virkningsgrad ved dellast for ældre/nyere på hhv. 0,77 og 0,87
Til beregning af energibehovet til ventilation kan der vælges mellem følgende:
- Meget utæt klimaskærm 0,50 l/s pr. m²
- Utæt klimaskærm 0,40 l/s pr. m²
- Tilstrækkelig ventilation og tæthed 0,30 l/s pr. m²
- Mangelfuld ventilation 0,20 l/s pr. m²
- Udsugningsanlæg, 0,30 l/s pr. m², SEL-værdi 1,5 kJ/m³
- Mekanisk ventilationsanlæg med 80% VGV og SEL-værdi på 1,0 kJ/m³
- Mekanisk ventilationsanlæg med 85% VGV og SEL-værdi på 0,8 kJ/m³
- Mekanisk ventilationsanlæg med 90% VGV og SEL-værdi på 0,8 kJ/m³
Beregningen medtager betydning af brugen af brændeovne og pejse såfremt der er indtastet et forbrug af biomasse under "Bygningsdata". Den beregnede Besparelse henregnes dog udelukkende til den primære varmekilde.
Den oplyste mængde biomasse omregnes til et antal kWh udfra energiindholdet i den valgte biomassetype og brændeovnens eller pejsens virkningsgrad jf. nedenstående tabelværdier:
Biobrændsels energiindhold
| Type | Virkningsgrad |
| Ny brændeovn (tertiær luft) | 0,75 |
| Brændeovn 1990 - 2005 | 0,70 |
| Brændeovn før 1990 | 0,60 |
| Åben pejs | 0,20 |
| Supplerende biobrændslers Energiindhold pr. enhed [kWh] |
| Brænde, løv, rummeter (m³), 2.058 |
| Brænde, løv, palletårn (2,1 m³), 4.322 | |
| Brænde, gran, rummeter (m³), 1.323 | |
| Brænde, gran, palletårn (2,1 m³), 2.778 | |
| Træbriketter, pakker (á 10 kg), 51 | |
| Træbriketter, paller (á 960 kg), 5.136 |
Ydelsen af et solvarmeanlæg er meget anhængig af varmtvandsforbruget og det er derfor vigtigt at antallet af beboere og niveauet for varmtvandsforbrug er indtastet under "Bygningsdata".
Som et standard anlæg til brugsvand antager besparelsesberegneren mindst 4 m² solfangerareal. Hvis der er flere end 4 beboere i huset bør arealet øges med 1 m² pr. person for at optimere ydelsen pr. m² solfanger.
Solvarmeanlæg til både brugsvand og rumvarme er egnet til småhuse som opvarmes med olie, gas, eller el-radiatorer. Solvarmeanlægget antages som standard i beregningen at have et 7 m² solfangerareal og en 300 liter solvarmebeholder, men anlægget bør dimensioneres/optimeres efter de faktiske forhold.
Ydelsen af luft/luft varmepumpe bestemmes ud fra data fra "Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)".
Elvarme beregnes som ydelsen fra el-radiatorer. Besparelsesberegneren kan ikke medtage effekt af el-gulvvarme fx. på badeværelser. Regnes der på energirenoveringstiltag i et hus med el-gulvvarme vil besparelsen ligge på den konservative side.
Varmebesparelser ved efterisolering af klimaskærmen og udskiftning af vinduer og installationer beregnes ved en gennemsnitlig indetemperatur på 21°C.
De viste delvarmebesparelser for efterisolering og udskiftning af vinduer er inkl. varmeanlæggets virkningsgrad, men er ikke korrigeret i forhold til det faktiske forbrug.
De viste delvarmebesparelser er dermed ikke direkte sammenlignelige med Energiløsningernes besparelsestabeller, idet disse viser netto-rumvarmebesparelser (dvs. før varmeanlæggets virkningsgrad).
Den totale varmebesparelse korrigeres med forholdet mellem det oplyste varmeforbrug og det teoretisk beregnede varmebehov. Korrektionsfaktoren kan dog ikke være større end 1, svarende til at varmebesparelsen ikke kan være større end den teoretisk beregnede.
Besparelsesprocenten beregnes som den totale korrigerede varmebesparelse i forhold til det oplyste primære varmeforbrug. Der beregnes således ikke en besparelse for en evt. supplerende varmekildes forbrug.
Det er muligt at gemme sin beregningsmodel og resultater. Dette gøres fra resultatsiden ved at klikke på "gem beregning" øverst til venstre".
|
